Praktik

Hvad drømmer du om at arbejde med? Skal du arbejde på et lager? Med IT? Med mennesker eller ting? Skal du arbejde bag en skærm, eller har du brug for at arbejde et sted med højt til himlen, hvor du kan få frisk luft i lungerne og sort muld under neglene?


STU Greve fungerer til dagligt som en tryg ”træningsbane” for de færdigheder, du får brug for på din vej videre ud i livet efter STU’en. Det er dog ikke alt, vi kan klare på STU’en – derfor skal du som studerende på STU Greve i praktik. Det er nemlig i praktik, at du har mulighed for at få prøvet dig selv og dine færdigheder af i den ”virkelige” verden.


Alle elever er som udgangspunkt i praktik 2 gange 2 uger hvert skoleår. Vi har et tæt samarbejde med en lang række lokale virksomheder og kommunale tilbud, og i dette netværk får du som elev mulighed for at sætte de ting, du har lært på STU’en i spil på en ægte arbejdsplads.


Praktikken hjælper dig til at opnå et klart billede af, hvilke muligheder du har for beskæftigelse efter din STU, hvad dine styrkesider er, samt hvad vi sammen skal arbejde på, at du bliver bedre til.



Greve kommune

STU Greve - Hundige Allé 11 A - 2670 Greve - 24802657

Vores facebook side

Klik her